Prismodtager 2018 er Jeanette Dam Kaastrup, leder og koordinator af ”Reden” i Ålborg

Tildeling af SerapionsPrisen 2018

Lørdag den 17. marts 2018 blev SerapionsPrisen overrakt for 16. gang, hvilket foregik i logen Caritas´ logebygning i Brønderslev. Begivenheden blev afviklet som et unikt samarbejde mellem de fire nordjyske loger i Region 5 – Nord.

Det var en kølig, men blæsende og klar dag, hvilket betød, at såvel Dannebrog som Ordensflag blafrede stolte mod en azurblå himmel foran logebygningen, mens prismodtager, gæster og brødrene ankom til prisoverrækkelsen.

Omkring 90 gæster og brødre var mødt op til begivenheden, og logesalen var fyldt til sidste plads.

Den modificerede logehandling blev fornemt afviklet, og Stormesteren holdt en personlig tale for Prismodtager Jeanette Dam Kaastrup, der gennem mange år har været leder og koordinator af ”Reden” i Ålborg, der primært hjælper og støtter kvinder med tilknytning til prostitutionsmiljøet og ofte tillige med et misbrug af alkohol og narkotika. 
I sin tale til Jeanette Dam Kaastrup sagde Stormesteren blandt andet: ”Du har lagt utallige frivillige timer i arbejdet med at give mennesker ”på kanten” en lidt bedre tilværelse. Du lever og ånder for ”Reden” – ikke blot i Ålborg, men i hele Nordjylland. Og at gøre denne forskel har sikkert for dig båret lønnen i sig selv. Vi ser i dig en entusiastisk ildsjæl, der kun vil alt det gode for dine medmennesker!”

Borgmester Mikael Klitgaard fra Brønderslev kommune fik herefter ordet, og holdt en rigtig fin tale indeholdende såvel alvor som nordjysk lune, dejligt humør og stof til eftertanke. Borgmesteren kom også ind på kommunens samarbejde med private foreninger og enkeltpersoner, med henblik på hjælp og støtte til de svage i samfundet. Direkte henvendt til prismodtageren sagde borgmesteren blandt andet, at ”når man arbejder indenfor et område som dit, giver man noget af sig selv!”

Efter selve prisoverrækkelsen gik Jeanette Dam Kaastrup på talerstolen og takkede for tildeling af SerapionsPrisen. Hun fortalte om arbejdet på ”Reden” og om brugerne af stedet og de store vanskeligheder, de står i. Desuden takkede hun de mange tilknyttede frivillige, der er med til at få ”Reden” til at fungere. ”Reden er kommet for at blive, og vi brænder for vores arbejde”, sluttede Jeanette Dam Kaastrup – hvilket blev efterfulgt af stående ovationer fra hele salen!

Efter prisoverrækkelsen i logesalen var der hyggeligt samvær i samlingslokalet med tilhørende fint traktement. Formand for HU/FI i Region 5 – Nord, BR Claus Johannsen tog her ordet og takkede for den store hjælp og opbakning fra de mange brødre i regionen, der har været aktive i forbindelse med planlægning og afvikling af arrangementet. 

Det er Storlogerådets klare opfattelse, at Serapions-Ordenen med valget af Jeanette Dam Kaastrup igen har fundet og udvalgt den rette modtager af SerapionsPrisen. Jeanette er en stor personlighed, der i sin hverdag udfører en stort og uvurderlig indsats for nogle af de svageste grupper i vort samfund.
En dejlig dag var slut, men tilbage står: Serapions-brødre har en rigere tilværelse!


Copyright © 2025 · Serapion – 21. juni 2023
Læs privatlivspolitik
Serapion

Cookies er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre brugeroplevelse og præsenteres for relevant indhold og annoncer. Vi bruger filen i forbindelse med statistik og analyse, og den er helt ufarlig. Ønsker du ikke, at der sættes cookies på din computer, skal du slå cookies fra i din browser. du skal være opmærksom på at der i så fald kan være elementer på websitet, som ikke fungerer.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning:
http://minecookies.org/cookiehandtering

Personoplysninger
Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på (interesser).

Indsigt og klager
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at de bliver rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til: skrivtil@serapion.dk. Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at kontakte Datatilsynet.

Udgiver
Serapions-Ordenen