Logemøde 31. marts 2025

Denne aften talte LM Jens Søndergaard i sit indlæg om emnet; ”Kan vi lære noget af Ertebøllefolkets levevis? ”. Ertebøllefolket levede for omkring 7000 år siden og arkæologerne har rigt beskrevet deres levevis ud fra store fund ved udgravninger af bl.a. køkkenmøddinger. Derudfra har man kunnet beskrive deres levevis, kost og sociale liv. De var i stand til gennem flere tusind år at leve i mindre sociale grupper eller klaner som var tilpasset naturen og de resurser der var til rådighed, hvilket har krævet samarbejde, fælles ansvar og en evne til at drage fælles beslutninger. Hvis vi kobler dette til nutiden, er der stadig grundlæggende behov som mad og ly, sociale bånd, tilpasning til miljøet samt innovation og problemløsning. Alle disse koblinger viser grundlæggende menneskelige behov og værdier som ikke har ændret sig væsentligt i årtusinder og som giver inspiration for også at løse fremtidige udfordringer ved at leve med forståelse og respekt for naturen. Efterfølgende talte BR Hans-Jørgen Egelund Petersen under parolen; ”Til døden os skiller”. BR Hans tog udgangspunkt i Michael Bertelsens tv-programmer; ”det sidste ord” hvor kendte danskere blev interviewet i slutningen af livet så man kunne bringe det efter deres død. BR Hans gik i dybden med 5 af de 8 udsendelser startende med Bent Fabricius Bjerre, som trods sine lidt for korte fingre formåede at komponere og skabe et stort imperium i form at Metronome.  Herefter var det Uffe Ellemann Jensen der blev kendt ikke mindst for sine mange næser, som han i øvrigt var stolt af men også for at gå forrest i international politik med særlig fokus på de baltiske lande og senere i forbindelse med Muhammed krisen, hvor han talte for at behandle hinanden med respekt og ikke håne og ydmyge andre. Næste episode var Poul Dissing, der kæmpede med at dele vandene, så meget at publikum kom op at slås om han kunne synge. Dissing fik et meget spændende liv, fordi han ikke vidste hvad han ville. Ritt Bjerregård var først og fremmest en kvinde, som blev politiker fordi børn og unge ikke fik en fair chance, da hun voksede op i København. En kvinde der kæmpede bl.a. for billigere boliger i København. Ikke alt lykkedes men en personlighed man husker. Erik Clausen Berettede om en fattig opvækst i sydhavnen med en ikke tilstedeværende far og beskrev gennem gøgl og film, verden med den lille mands briller på. Clausen modtog meget hæder og ære men ønskede egentlig højest sin mors anerkendelse men den fik han aldrig. Vi hørte efter talen et smukt stykke musik af Björn Afzelius der hedder ”Ljuset”.