Logemøde 2. marts 2026 Fællesloge med Navitas & Sacro

Vi indledte denne aften festaften med en BA3, hvor vi ind balloterede en aspirant til optagelse i Logen. Hele 34 Brødre fra Logerne Navitas og sacro var herefter klar til at deltage i fællesloge for alle grader. LM BR Torben Amdi Sørensen glædede sig da også i sin åbning over det flotte syn af en fyldt logesal. I sit Indlæg talte han om forventninger til en logeaften, hvad han selv ønsker at bidrage med, og hvad fællesskabet kan give ham. Han fremhævede logeaftenen som et frirum præget af ro, værdighed og nærvær. Han udtrykte forventninger om respekt, oprigtighed og inspiration i mødet mellem brødre, samt at ritualerne udføres med alvor. Han understregede egne forpligtelser over for fællesskabet, herunder stabil deltagelse, ansvarlighed og støtte til brødre. Fællesskabets betydning blev beskrevet som kilde til styrke, spejling, venskab og personlig udvikling. Han betonede, at en følgeværdig Serapionsbroder ” taler sandt – og handler ret.” BR Torben afsluttede med at reflektere over broderløfte, brodersind og broderpligt som daglige pejlemærker for et værdigt medlemskab.

Aftenens Logetaler OM.BR. Kim Martin Olesen fra logen Navitas talte om begrebet anerkendelse med udgangspunkt i Axel Honneths anerkendelsesteori. Der blev redegjort for tre former for anerkendelse: den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære. Talen fremhævede, hvordan disse former for anerkendelse bidrager til henholdsvis selvtillid, selvrespekt og selvværd, samt hvordan manglende anerkendelse kan føre til krænkelser og tab af identitet.

Talen knyttede teorien til Serapionsordenens værdier og understregede logens rolle som et frirum, hvor brødre mødes i fortrolighed, ligeværd og gensidig værdsættelse. Afslutningsvis blev anerkendelse beskrevet som “psykologisk ilt”, og fremhævede logens betydning som modvægt til et samfund med stigende mangel på anerkendelse.

Efter talen hørte vi Dire Straits – Brothers in Arms.

Se alle opslag Skrevet af Karsten Dal Andersen, Tuesday 3/03-26 - 17:03 -

Kommentare er lukket på denne blog post.