14-02-2022

VA4 efterfulgt af LO1. Aftenen indledtes med en valgloge i 4 grad. LS. BR. Carsten Eide blev genvalgt. BR. Jens Søndergård blev nyvalgt. OM. BR Torben Amdi Sørensen afgår fra logerådet efter veludført arbejde. Valglogen efterfulgtes af en loge for alle grader. Aftenens LM-indlæg handlede om brødre på vej. En af de bærende værdier i vores loge er tillid. Vi møder dagligt mange mennesker på vores vej, og er der tillid mellem mennesker, er der mulighed for gode relationer. Sådan er det også med vores loge. Når vi optager nye aspiranter, er det i tillid til de anbefalede brødre, samt de brødre der har forestået for undersøgelserne. I en verden præget af mistro og mistillid er det derfor særligt vigtigt, at vi ikke i vort broderskab sætter tilliden over styr. Tilliden kan være svær at genskabe. Aftenens logetaler BR. Jens Søndergaard talte denne aften om Respekt. I mange diskussioner vælger folk at stå stejlt på egne meninger og holdninger, og evner ikke at sætte sig ind i andres forståelse af situationen og deres motiver. Det er manglende respekt, som kan medføre tilspidsede og kaotiske situationer Men netop evnen til at udvise respekt og lytte, er en væsentlig forudsætning for vores egen udvikling. Det er i mødet med andre mennesker og holdninger, vi bliver klogere.  

Se alle opslag Skrevet af Thomas Baggi, Thursday 24/03-22 - 10:37 -

Ingen kommentare.