Serapions-Ordenens formålsparagraf udmønter sig – i praksis – i 3 grundsten for Ordenens brødre.

1. Fællesskab

Ved at møde uge efter uge i sin loge og deltage i de forskellige udvalgsarbejder, kommer man til at møde mange forskellige brødre. Det være sig angående alder, erhverv og holdninger. Det kan være meget lærerigt at høre andres meninger og holdninger, når vi ret hurtigt bliver fortrolige med hinanden.

Nogle brødre kommer man til at arbejde meget sammen med, andre mindre, men man danner hurtigt et netværk/fællesskab, som i nogle tilfælde vil vare livet ud.

Vi mødes i et frirum, hvor alle kan tale frit i forsikring om, at det forbliver fortroligt og ikke kommer uden for logens sfære.

2. Personlig udvikling

Igennem logearbejdet vil man naturligt komme til at arbejde med sin egen udvikling. 

I logesalen vil der fra logerådsbordet og fra talerstolen blive udtrykt nogle af vores åndelige kulturværdier og vore humanistiske livsholdninger.  Man kommer måske til at lede et udvalg og skal aflægge beretning og statusrapport i logesalen. Man kan også rejse sig op i samlingslokalerne og give en orientering.

Og ikke mindst kommer man til at holde taler i logesalen. For nogle er det hverdag at stå og tale til andre, for andre er det ganske grænseoverskridende. Men stort set alle får det lært og oplever den personlige sejr – og den berigelse, det er, at holde en logetale.

3. Etisk og filosofisk læring

Gennem gradsarbejdet lærer vi om værdier som næstekærlighed, etik, filosofi og tolerance, derfor er logen en mental og personlig ’træningslejr’ for et humanistisk livssyn.

Vi har også vore humanitære udvalg, hvor vi år efter år uddeler donationer. Brødrene får derved indblik i mange gode organisationers arbejde med at udfører en stor, uegennyttig indsats for socialt udsatte, for handicappede eller meget syge mennesker.

Det er netop der, vi kan udvise vores humanisme overfor omverdenen og hinanden, da det i langt overvejende grad er egne midler, der bliver brugt.

---