Logemøde 20. oktober 2025

Vi indledte denne aften i festdragt med oprykning af BR. Mads Kudahl Dam og BR. Kenneth Steen Pedersen i ordenens 4. Grad.  I den efterfølgende LO1 talte LM BR Jens Søndergaard om efterårets Glæder, hvor han i uge 42 havde haft den fornøjelsen at besøge tivoli i København med børnebørnene. Her havde de overværet kåringen af Danmarks største Halloween græskar, der vejede hele 903,5 kg. Glæden ved efterårsfarverne og fejringen af Halloween er noget vi alle kan nyde netop nu. Æ.Br Aage Nedergaard holdt aftenens logetale og indledte med at lykønske vores ny oprykkede BRBR i 4.grad. Talen have overskriften ”De bløde værdier”. Æ.BR Aage fremhæver virksomheder, bl.a. vores lokale Grundfos, der giver plads til at handicappede også kan arbejde på lige fod med andre. På børneområdet kan man se der er brug for bløde værdier, så børn og unge ikke henfalder til tablets og telefoner, så det er godt man nu tager dem ud af de skoletimer hvor der ikke er brug for dem. Vore velkendte ord ; Broderløfte, brodersind og broderpligt står også for bløde værdier. Efter talen hørte vi Silver street med Klüvers Big Band.

Se alle opslag Skrevet af Karsten Dal Andersen, Wednesday 22/10-25 - 19:09 -

Kommentare er lukket på denne blog post.