|
Denne aften var vi alle i festdragt for at indvi 2 nye brødre i loge og orden. Vi havde den store glæde at få besøg af ST.SM. Søren Bundgaard og LM Flemming Blauert og 2 BRBR. Fra logen Sacro. Fungerende LM.BR. Torben Amdi Sørensen ledte denne aften Loge handlingen. Aftenens logetaler BR Knud Erik Christensen indledte med at byde vores to nye brødre velkommen og opfordrede dem til at slippe kontrollen og gribe chancen for tage imod det ukendte i logens fællesskab. Resten af talen var under overskriften: ”Når regnearket styrer!” Regnearket har efterhånden afløst den grundlæggende menneskelige egenskab, der hedder omsorg. Magtfulde ledere ser ikke værdien af noget der ikke kan måles og vejes her og nu. Som eksempel ser man USA´s præsidents meget forretningsmæssige tilgang til alt, som når han til gengæld for hjælp til et krigshærget land forlanger tilbagebetaling. Der er ingen menneskelige følelser i spil overhovedet. Også på vore arbejdspladser ser man ledere der udelukkende fokuserer på bundlinjen. BR Knud tror mere på at resultaterne kunne blive bedre hvis man motiverer og fremmer trivselen på arbejdspladsen i stedet for kun at svinge pisken. Vi logebrødre har et særligt ansvar i at tage ansvar og hjælpe til uden at forvente at få noget igen. Man skal ikke underkende værdien af at hjælpe andre og glemme regnearket, når det handler om menneskelige relationer og huske glæden ved at hjælpe andre, bærer lønnen i sig selv. Dette er grundlæggende regler for en broder i Serapions-Ordenen i Danmark. Efter talen hørte vi ”Stille i verden” med tekst af tekst af Brødrene Anders og nyligt afdøde Peter Lund Madsen
|
Logemøde 15. September 2025
Kommentare er lukket på denne blog post.