Logemøde 17. februar 2025

Aftenen startede med VA2 hvor alle pladser blev besat uden kampvalg. I den efterfølgende LO1, talte LM Jens Søndergaard i sit indlæg om ”Tider med valg”. Valgtider er det tidspunkt hvor demokratiet er allermest levende, hvor vi har mulighed for at stemme på dem der skal tage beslutninger på vores vegne. Valg giver muligheder men kræver også refleksion og ansvarlighed, uanset om valget er politisk eller i loge regi. Aftenens loge taler Jørgen Kløvborg talte under overskriften ” Hvordan gør vi hinanden gode”. BR Jørgen lagde ud med sin bekymring om at vores demokrati er udfordret både lokalt og globalt. Penge spiller en altafgørende rolle i samfundet og tendensen er at penge er blevet en værdi i sig selv og ikke bare det betalingsmiddel der skulle gøre samhandel lettere. Fællesskabet er udfordret fordi penge og den magt der følger med, sætter nogle få despoter til at gøre hvad der passer dem. BR Jørgen tog herefter udgangspunkt i en bog af Johannes Andersen der hedder ”Fra en anden verden”. En bog der inddeler Danmark i 7 sociale grupper. For overblikkets skyld havde BR Jørgen kogt dem ned til 3. Gruppe 1: Den nye elite og de studerende der er ved at blive den nye elite, primært akademikere. Denne gruppe er ca 20 % af befolkningen. Gruppe 2: Den højere middelklasse også ca. 20%. Gruppe 3: den lavere middelklasse og underklassen primært folk med lav uddannelse og pensionister der udgør ca. 60% af befolkningen. Udfordringen er at den nye elite har sat sig på betydningsfulde poster i samfundet og at det også er dem der sætter den politiske dagsorden, samtidig med at akademikere er den sociale gruppe der kender færrest mennesker med en anden social baggrund end deres egen. BR Jørgen sluttede med at opfordre til vi ved at lytte til hinanden, kan skabe fællesskab baseret på tillid og respekt. Netop det vi gør her i logen. Vi hørte efterfølgende ”The sound of silence” med Disturbed.

 

Se alle opslag Skrevet af Karsten Dal Andersen, Thursday 20/02-25 - 22:15 -

Kommentare er lukket på denne blog post.