07-02-2022

Overrækkelse af 25 års hæderstegn efterfulgt af LO1. Denne aften var en festaften. Vi havde besøg af fem brødre fra: Navitas, Sacro og Sct. Stephan. Vi indledte aftenen med overrækkelse af 25 års Hæderstegn til LM. BR. Knud Erik Christensen. Fungerende LM. denne aften var OM. BR Torben Amdi Sørensen, der på fornemmeste vis havde forberedt festaftenen for LM. BR. Knud. I sin tale understregede OM. BR Torben LM. BR. Knuds store arbejde og betydning for logen Wibergis. Et arbejde karakteriseret af stort engagement, altid velforberedt og altid imødekommende. I sit LM-indlæg talte OM. BR. Torben om, hvorledes vi hver især kan blive bedre Logebrødre. Om vigtigheden af ikke bare at have de rigtige motiver og ambitioner, men også få dem ført ud i livet. Aftenens logetaler BR. Karsten Dal Andersen indledte sin tale med at sige undskyld, som optakt til at tale om krænkelsesparatheden i den offentlige debat. Om hvorledes den offentlige debat har en tendens til lynhurtig polarisering og en hård og til tider fjendtlig tone. Dette skaber ikke det bedste rum for debat og behandling af relevante problemstillinger. Det er derfor rart at være en del af et fællesskab præget af åbenhed og lyst til at lytte. Forudsætninger for at vi hver især kan udvikle os som mennesker. 

Se alle opslag Skrevet af Thomas Baggi, Thursday 24/03-22 - 10:36 -

Ingen kommentare.