Logemesteren byder velkommen.

Logen i Danmarks tredjestørste by blev stiftet 30. oktober 1932.

Den havde været længe undervejs, idet der allerede i 1898 havde været gjort forsøg på at starte en loge op i Odense, men først i 1928 blev de to første brødre fra Odense indviet i logebygningen i København, og i 1932 var man så klar til opstart.

Odenselogen, som den stadig hed, voksede hastigt, og i 1936 købtes den nuværende logebygning på Karen Brahesvej 3.

I 1946, hvor broderantallet var ca. 60, antog logen navnet Sct. Knud efter den danske konge Knud den Hellige, som i 1086 var blevet myrdet i Albani kirke i Odense og efterfølgende kanoniseret i 1101.

Han ligger i dag begravet i Sct. Knuds kirke i Odense, og han er byens skytshelgen.

Logens stifter, Cand. jur. P. Rasmussen, der døde den 24.maj 1912, ligger begravet på Dalum kirkegård, hvor Serapions-Ordenen har rejst en mindesten over ham. Det er brødrene fra logen Sct. Knud der passer stifterens grav.

Ønsker du mere information omkring Serapionsordenen og logen Sct. Knud er du velkommen til at kontakte Logemester Torsten Winther. På Mail: torsten.winther@has.dk eller telefon 2424 3654.

Ønsker du at tilmelde dig næste informationsaften med henblik på evt. optagelse i vores orden, er du velkommen til at kontakte formanden for tilgang og trivselsudvalget Henrik Domar på mail: info@total-leasing.net eller telefon 3110 1023


Andre loger i Region Syddanmark


Serapion logo

Catena

Logemesteren byder velkommen: Kæden af loger inden for Serapions–Ordenen blev i 1967 udstrakt til også at omfatte Sønderjylland. Forhistorien gik tilbage til 1958. Da flyttede broder Ejnar Andersen logen Sct....
Læs mere
Serapion logo

Saxum

  Logemesteren byder velkommen. Logen Saxum blev indstiftet den 9. marts 1957. Navnet Saxum er udledt af det latinske navn for KLIPPE. Søger du et liv med indhold, og vil...
Læs mere

Copyright © 2024 · Serapion – 21. juni 2023